Tak
Kære alle
Tusind tak for en helt fantastisk konfirmation.
Jeg er virkelig glad for, at I havde lyst til at komme og fejre dagen sammen med mig. Det betød rigtig meget for mig at have så mange af jer med, og I var helt klart med til at gøre dagen ekstra hyggelig og speciel.
Jeg havde en virkelig god dag med masser af grin, god mad og hyggelige stunder. Det var en dag, jeg havde glædet mig meget til, og den blev endnu bedre af, at jeg kunne dele den med jer. Selv røgalarmen fik lige sørget for, at der kom lidt ekstra spænding på dagen
Tusind tak for alle de flotte gaver og søde hilsner. Jeg er virkelig glad for det hele og meget taknemmelig for, at I ville tænke på mig og være med til at fejre min konfirmation.
Det blev en dag, jeg kommer til at huske rigtig længe, og jeg er så glad for, at I var en del af den.
Tusind tak for at være med til at gøre min konfirmation til en helt særlig dag!